TANKER

Posted by Jesper on november 19, 2013

Skumfiduser i stimer

Kommunalvalget har budt på mange interessante valgannoncer. Partierne har sendt løfter af sted i salver, og som vælger må man knibe sig i armen over sit held. For lige præcis her, hvor jeg bor, er det tilsyneladende muligt både at få mere velfærd og lavere skatter. Der er ingen smalle steder. De ældre skal have det bedre, skolerne skal have et løft og vejene ligeså, alt imens grundskylden skal ned. Kommunen kan nemlig drives mere effektivt, så vi alle sammen får mere for vores skattekroner. 

Uforpligtende løfter er nemme at indfri
Som vælger har vi ikke mange chancer for at vurdere politikernes troværdighed. Vi kan selvfølgelig sætte plusser og minusser i bogen og gøre regnskabet op om fire år, men her støder vi på den næste forhindring. For hvad betyder det egentlig, når en politiker fx siger, at hun vil kæmpe for bedre skoler? Hvordan måler vi det? Det er et upræcist løfte, som kan gøres op på tusind måder. Og den slags løfter er der rigtig mange af i valgkampen.
Mere omsorg for de ældre, bedre brug af borgernes penge og et løft af det lokale center. I min by er der flere partier, der vil kæmpe for en lavere grundskyld. Det er et uforpligtende løfte. For hvis grundskylden sættes ned med blot en promille, er løftet strengt taget indfriet - og hvis ikke det lykkes, kan man jo altid sige, at man skam kæmpede for sagen, men desværre ikke kunne få opbakning til det. 

Selvfølgelig skal der prioriteres
Det er naturligvis næppe politikernes intension at bryde deres løfter. Deres engagement er beundringværdigt og hjertet uden tvivl på rette sted. Men som vælger må vi alligevel insistere på, at politikerne giver os mere præcise løfter. De forjættende af slagsen kan vi ikke bruge til noget, for så går det, som det plejer, når de trækker i arbejdstøjet.
Vi kan udfordre vores politikere, så vi får svar på, hvordan skolerne skal forbedres, og hvordan omsorgen for vores ældre skal styrkes. Der skal kroner og øre på bordet, så vi kan vurdere, om regnskabet hænger sammen. Politik bliver først utroværdigt, når man lader som om, at der IKKE skal prioriteres. 

Til skræk og advarsel 
En lokal venstrekandidat (lad os kalde ham Knud) burde også overveje, hvordan han prioriterer sin sag. I en helsides annonce bruger han overskriften på sit navn og... sin uddannelse. Cand. merc. aud. og to andre uddannelsestitler står der med store typer lige under hans navn. Resten af annoncen handler ikke om de mærkesager, der ligger ham på sinde, men derimod om hans karriere. Og for at bløde lidt op, runder han af med at fortælle, at han er gift og har tre piger, der alle går til elitesvømning. Den lader vi lige stå et øjeblik.